top of page
IMG_5080.JPG

Foredrag

01: Flyttekasser og fortid – litterære og levende flytninger

krop | sprog | poesi | magisk realisme

 

Anja Kirsten Pold flyttede 22 gange frem til hun kom i pleje som 15-årig. Med udgangspunkt i HILDESVIN fortæller hun om, hvordan opbrud – både fysiske og følelsesmæssige – har sat sig i kroppen, og hvordan hun bruger det i sit sprog. Et personligt foredrag om forholdet til flyttekasser, til skift og savn. Anja Kirsten Pold sætter opbruddets anatomi under grundig lup og forstørrer, hvordan alt dette kan blive til poesi.

 

Der vil være oplæsning og refleksion over scener fra HILDESVIN - særligt mødet med flyttekassen i skoven - lige som der også vil være mulighed for dialog og samtale.

 

 

Kan kombineres med: læsegrupper, samtalesaloner eller skriveworkshops.

​

__________________________________________________________________

 

 

02: At skrive sin baggrund

mønsterbrud | autofiktion

 

Et foredrag om at skrive skønlitterært med afsæt i et personligt landskab. Anja Kirsten Pold er vokset op i et miljø præget af vold, psykisk sygdom og alkoholisme gennem generationer. Hun er mønsterbryder og fortæller om at bruge sin egen historie til at skabe almene og rørende fortællinger. Med nedslag i HILDESVIN og SOM HILDE DANSER drager hun paralleller til sit eget liv og vejen ud af socialklasse 5.

 

__________________________________________________________________

​

03: Når sproglig minimalisme maksimerer

sprog | litteratur | autenticitet | forfatterskab

 

Et essayistisk foredrag for det litterært interesserede publikum om tone, stil og valg i det skønlitterære sprog. Om at søge sandheden i sproget og om, hvordan nøjsomhed fravalg skaber flere lag i forståelsen, åbner og maksimerer læserens oplevelsesrum.

 

 

Kan fungere godt: i kombination med litteraturfestivaler, højskoler, forfatterskoler eller biblioteker med nørdede programmer.

 

__________________________________________________________________

 

04: At skrive om alkoholisme

litteratur | alkoholisme | pårørende | tabu | spejling

 

Et personligt foredrag om at vokse op i alkoholmisbrug, som 725.000 danskere har tæt inde på livet. Men mest af alt er det et foredrag om at skrive sig selv og andre fri af tabuet. Om spejling i litteratur og om at tage bladet fra munden. Med afsæt i HILDESVIN og SOM HILDE DANSER udfoldes misbrugets natur, og vi kigger på, hvad man som pårørende og medafhængig kan stille op, når der er alkoholisme i familien. Foredraget bygger på personlige erfaringer og erfaringer fra egen terapi som pårørende og rådgivning fra professionelle og er ikke et terapeutisk tilbud.

 

__________________________________________________________________

 

05: Fra binging til bog - hvordan og hvorfor man skriver en bog om Johnny Madsens sang 'Færgemand'

metode | johnny Madsen | lyrik | analyse

 

Et sjovt og både bredt og nørdet foredrag om, hvordan tv-serien "Ja, for Fanø!" inspirerede til Anja Kirsten Pold seneste roman HILDESVIN, der udkom i 2025. Hun fortæller om vejen fra inspiration til karakter- og plotudvikling, og vi dykker helt ned i Johnny Madsens sangtekster og ser på dem som litterært greb i HILDESVIN. Vi skal selvfølgelig også lytte til nogle af sangene, ligesom forfatteren vil dele ud af sin oplevelse med at skrive en roman med Johnny Madsen som en central figur.

Book foredrag

Er du interesseret i et foredrag? Kontakt mig på ankp@mail.dk eller via formularen herunder. Alle forespørgsler er velkomne.

  • Instagram

Tak for din besked!

© 2025 Anja Kirsten Pold

bottom of page